Krisen fortsætter de næste 5-10 år?

Euroen er svækket af manglende vilje til at gennemføre stramme reformer i medlemslande. I Danmark vil arbejdsløsheden stige i de kommende år. Regeringen prøver på at kickstarte økonomien med offentlige investeringer. De vil dog ingen effekt have, da stigende skatter og afgifter til erhvervslivet og borgerne vil fjerne ca. 50000 arbejdspladser i de kommende år. Væksten i Danmark vil i de kommende år ligge omkring 0,5 procent. Underskud på statens regnskab vil nærme sig 120 milliarder kr. i 2012. Ejendomspriser vil fortsat falde fremover. En nedsættelse af momsen og skatten på arbejde vil derimod skabe fornyet optimisme samt forbedre vor konkurrenceevne. Den danske velfærdsmodel er under voldsom pres, hvilket kan betyde, at vi kan ende som mange sydeuropæiske lande.
Øgede skatter og afgifter giver lønpres, hvilket betyder tab af arbejdspladser. Danmark er et lille land, der ikke har råd til at være foregangsland på klimaområdet. Det koster arbejdspladser at beskatte forurening i Danmark, når resten af EU ikke følger samme sti.

Opsvinget i verdensøkonomien udebliver?

Den nuværende krise kan ikke løses med hjælpepakker fra EU og dets medlemslande. Forbrugerne og investorer savner tillid til økonomien, hvilket giver øget pessimisme. De enkelte lande kan ikke selv kickstarte økonomien. Udebliver der fortsat klare udmeldinger fra statsledere, så vil den nuværende krise fortsætte i mange år fremover. Optimisme hos forbrugerne og investorer er det, der sætter gang i væksten og forbruget. USA har fortsat problemer med at skabe nye jobs. Et stærkt økonomisk samarbejde mellem Kina og USA vil kunne skabe optimisme og tro på fremtiden.

Ny finanskrise eller forbrugskrise?

Den senere tids forværring af de finansielle markeder i Europa og USA skyldes nok en omfattende forbrugskrise, hvor køberne har mistet tillid til politikerne og deres håndtering af underskud. Øget tillid skabes ikke gennem nye vækstpakker, men i højere grad gennem klare udmeldinger fra statslederne. Hvordan vil EU løse gældsproblemer i de enkelte medlemslande?
Kan euroen overleve på længere sigt? De store statsunderskud i medlemslande vil skabe social uro, når der skal iværksættes drastiske sparekrav.

Er USA og Italien på randen af statsbankerot?

Italien kæmper med en meget stor gæld, der vil forringe tillid til euro. EU har stærkt behov for at skaffe kapital til de svækkede økonomier i Europa. Hvor længe er EU villig til at støtte euro?Samarbejdet stiller store krav til at beskytte euro. De fleste lande i EU er plaget af gældsproblemer som følge af finanskrisen. Fremover vil vi se stigende renter i Europa.
Det samme vil ske i USA, der kæmper med en voldsom gæld.
Råvarepriser stiger sammen med renter, hvilket giver stigende arbejdsløshed og faldende vækst overalt på kloden. En ny finanskrise, hvor landenes økonomi er i fare er under opsejling.

Grækenlands økonomi på bristepunktet?

Grækenland står overfor store problemer med at undgå en statsbankerot. Optagelser af nye statslån kan blive konsekvensen. I Danmark kæmper vi med en stor offentlig sektor, der vil blive et stort problem i de kommende år, da vi har faldende offentlige indtægter fra Nordsøen. Offentlige investeringer vil skulle finansieres gennem øgede skatter herunder på boligområdet. Vækst i fremtiden vil kunne skabes gennem nye job i det private erhvervsliv. Massive nedskæringer i det offentlige vil ikke kunne undgås. Nye reformer på efterløns- og folkepensionsområdet vil skulle indføres, uanset om regeringen er rød eller blå.

Offentlige sektor for stor i Danmark?

Danmark kæmper for tiden med en for stor offentlig sektor. Der vil komme mange afskedigelser på området i de kommende år. Sker der ikke en slankning af den offentlige sektor, vil der skulle indføres brugerbetaling overalt i samfundet. En gradvis afvikling af efterlønnen kan ikke redde den danske økonomi. Hver gang fem personer forlader arbejdsmarkedet, kommer der kun fire nye ind. Det vil betyde sammenbrud af den danske velfærdsmodel.
En reform af folkepension, der kun gives til lavtlønsgrupper kan komme på tale. Danskerne skal selv spare op til deres pension i fremtiden via egne ordninger og højere bidrag til arbejdsmarkedspensioner. Folkepension vil kun blive forbeholdt lavtlønsgrupper.

Vækstkrise i 2011?

For tiden er aktiemarked ustabilt. De svage økonomier i Europa bl.a. Irland og Grækenland svækker for tiden tillid til euroen. Den amerikanske økonomi er stadig meget svag i modsætning til den tyske, der er ved at komme op i omdrejninger. Store besparelser i den offentlige sektor i Europa virker væksthæmmende for udviklingen i erhvervslivet.
Der skal investeres store beløb i forskning og uddannelse for at øge produktiviteten og dermed konkurrenceevnen. Sker dette ikke, så er der risiko for en kommende vækstkrise i 2011.